Log på facebook Kontakt Persondatapolitik Presse og medier Samarbejdspartnere Service og reklamation Om DC

Find en cykelhandler

Medlemmerne udtaler

Viser 1-7 af 7


”Underviseren var virkelig god og dygtig. Han havde mange værktøjer og praktiske eksempler, som jeg kan drage nytte og få inspiration af. Særligt det at fordele opgaverne blandt personalet på den rigtige måde, så man altid leverer den bedst mulige ydelse til kunden.

Endelig er jeg blevet meget mere opmærksom på at tage konflikter i opløbet, så de ikke udvikler sig. Jeg skal helt sikkert på kursus igen, når Danske Cykelhandlere udbyder yderligere lederkurser. Det er synd, at der ikke er flere, der tilmelder sig.”

Preben, Vinding Cykelcenter, Vejle efter deltagelse i lederkursus på CYKELakademiet


”Jeg fik et godt udbytte af kurset, idet man fik mulighed for at høre, hvilke erfaringer andre ledere har fra deres butikker, og hvordan de tackler konflikter osv.

På kurset fik man også øjnene op for, at personalepleje betyder meget. Her er det ikke nok bare at være chef og dele ordrer ud til de ansatte arbejde, man skal også interessere sig for de ting, der optager personalet – fx deres fritidsinteresser. Jeg synes, det er et kursus, som alle burde kunne få noget positivt ud af.”

Michael, Billund Maskin- og Cykelcenter ApS efter deltagelse i lederkursus på CYKELakademiet


”Det var super godt at få lavet en test af, hvilken ledertype man er. Det gør én opmærksom på, hvor man bør have sit fokus, og hvor man kan ændre og måske også forbedre nogle ting.

Nogle af emnerne havde jeg haft før, men at få formen finpudset er altid positivt – ikke mindst i forhold til altid at huske at prioritere virksomhedens vigtigste ressource: Medarbejderne. Det undrer og ærgrer mig, at der ikke er flere, der tilmelder sig et kursus som dette. For mig at se er det et must at investere i uddannelse – det ligger endda i vintersæsonen, hvor vi har tid til at deltage.”

Gert, Fri BikeShop ApS, Kolding & Vejen efter deltagelse i lederkursus på CYKELakademiet


”Super service! Vi har brugt danske cykelhandlere mange gange vedrørende lønafregninger og andre spørgsmål angående ansattes rettigheder/pligter, og hvis vi ikke lige kan finde leverandøren af en bestemt vare - så finder de ud af det for os. Vi kan kun anbefale et medlemsskab af Danske Cykelhandlere.”

Susanne & Tino Henriksen, Oddershede Cykler, Odense


”I forbindelse med salg af en del af vores udlejningsforretning kom der for alvor skub i tingene efter at have involveret Danske Cykelhandlere. Efter god og brugbar rådgivning fra vores brancheforening, faldt tingene på plads, så vi er glade for at være medlem af Danske Cykelhandlere”.

Michael, Aakirkeby Cykler, Bornholm


”Meget relevant og brugbar viden, der blev vist med gode praktiske eksempler. Underviseren var både dygtig og entusiastisk og forklarede tingene rigtig godt. Jeg deltager også næste gang, hvis niveauet er det samme”.


”Mandag den 14 januar 2013 ankommer min kollega Anders og jeg til AMU-Fyn i Odense for at deltage i teknisk kursus arrangeret af Danske Cykelhandlere. Vi bliver budt velkommen, og der er morgenmad klar til os.

Thomas Johnsen kommer for at byde officielt velkommen. Han har som altid sit kamera med og tager nogle billeder til CYKELbranchen. Efter lidt snak vedrørende møde og sluttider, som ikke er blevet kommunikeret ud til os, går vi til undervisningslokalet, hvor vores aldeles udemærkede underviser Jesper Kvist, kaldet "Kvisten" har forberedt sig ganske grundigt med et bredt udvalg af cykler og diverse mekanisk tilbehør.

Det viser sig at "Kvisten" er et rent overflødighedshorn af paratviden inden for cykelverdenen, så kurset tager en lille drejning i forhold til det, der er beskrevet i invitationen. Kurset blev absolut ikke dårligt eller kedeligt af dette. "Kvisten" formåede at blande faglig viden med anekdoter og historier fra sin tid i det pulveriserende liv som cykelmekaniker. Det var utroligt lærerigt og jeg fik rigtig mange nye informationer, som jeg kan bruge fremover.”

Erik Nordam, Pedalhuset Middelfart efter deltagelse i teknisk kursus på CYKELakademiet

Læs flere testimonials klik her...