Log på facebook Kontakt Pressemeddelelser og medier Samarbejdspartnere Service og reklamation Om DC
Viser 1-1 af 1


Deleøkonomi
Engang var det brug-og-smid-væk-kulturen, der herskede. Dette har ændret sig til en efter manges opfattelse mere samfundsansvarlig model, hvor man i vid udstrækning forsøger at deles om de materielle goder. Man har set det med såvel køretjenesten Uber som konceptet Airbnb, hvor man stiller sin bolig til rådighed i ferie- eller orlovsperioder.

Objektivt set er det en god idé ikke at ”forbruge sig ihjel” og ikke at have tingene stående ubrugt hen, men der er også udfordringer og ulemper, når en privatperson kommer i konkurrence med regulerede fagbrancher. Lejer man sig ind hos en (aner)kendt hotelkæde, er der en stor grad af sikkerhed for, at tingene forholder sig, som man forventer, og at der er styr på f.eks. brandsikkerhed, hygiejne og forsikringer. Noget den private udlejer ikke nødvendigvis har overvejet, og derved uforvarende bliver ansvarlig for. I cykelbranchen ser vi en spirende og lidt anden form for deleøkonomi – den såkaldte bike sharing. Særligt i Kina har dette koncept vundet indpas, hvor private investorer – nogle gange med offentlige myndigheders hjælp og finansiering – stiller et netværk af cykler og opbevaringsstationer til rådighed. Man finder cyklen via en app, booker cyklen og låser den op ved hjælp af en QR-kode. Når brugeren låser cyklen igen, indgår den automatisk i bookingsystemet igen. Et andet koncept er, at man indtaster cyklens nummer i en app, hvorved der afsendes en kombination til cyklens lås. Så langt så godt, men er alt så fryd og gammen? NEJ! For det første er der mange steder tale om ikke gennemskuelige konstruktioner i forhold til finansieringen, ofte med indblanding af offentlige og dermed ulovlige midler. For det andet er der udtalte problemer med, at cyklerne efterlades på gader og stræder, hvilket både er et miljø- og et imagemæssigt problem for de involverede byer. For det tredje behandler man ofte sine egne ting bedre end andres, og det stiller store krav til vedligeholdelsen og serviceringen af cyklerne. Det forlyder, at man fra Fjernøsten nu vil etablere lignende koncepter i Europa, og hvor stiller det så den europæiske - herunder den danske - cykelbranche? Skrækscenariet er, at delecyklerne bliver så billige at leje, at de på sigt vil erstatte den privatejede cykel til daglig brug. Virkeligheden er dog sandsynligvis, at delekonceptet vil blive brugt af turister og til dels pendlere, der kombinerer delecyklen med et andet transportmiddel. For cykelbranchen er der også muligheder i det nye koncept, for hvem vil bedre end fagbranchen kunne støtte op om servicering og reparationer? Bliver cyklerne ikke indsamlet, vedligeholdt og serviceret, er et delecykelkoncept dødsdømt fra starten. Vil man den nye vej med bike sharing, skal man også ville fagbranchen!

Skrevet 1/9-2017 kl 09.22